KAY BOJESEN Flodhest Liliput – grå (2025 Jubilæumsudgave)
En charmerende sværvægter fylder 70 år. Med sit åbentstående gab og finurlige udtryk er Flodhesten en figur, man forelsker sig i ved første blik. Kay Bojesen skabte den originale flodhest tilbage i 1955 – inspireret af et af naturens mest karakterfulde og lidt komiske dyr – og siden har den været en fast del af Bojesens dyrefamilie.
Flodhesten adskiller sig fra mange af Kay Bojesens andre træfigurer med sit lidt mere kantede og grafiske formsprog. De lige linjer og det firskårne design giver den et stærkt udtryk, men det blødes op af dens store smil, åbne mund og runde øjne, som næsten synes at sige: “Stol på mig – jeg passer på dig”.
I anledning af 70-årsjubilæet lanceres denne særlige Liliput-udgave i eksklusiv grå med lyserødt gab – præcis som flodhesten på Bojesens eget skrivebord. Den er lavet i FSC®-certificeret bøgetræ, som er håndmalet med omhu og respekt for originalen. Med sin beskedne højde på 6 cm er den perfekt som en lille overraskelse i indretningen eller som en gave, der bringer smil og varme.
-
70-års jubilæumsudgave – produceres kun i 2025
-
Inspireret af Kay Bojesens egen flodhest
-
Fremstillet i FSC®-certificeret bøgetræ
-
Malet i klassisk grå med lyserødt gab
-
Liliput-størrelse – 6 cm høj
-
Kantet design med et legende og venligt udtryk
Et stykke dansk designhistorie i miniudgave – med stor personlighed og hjerte.













