Designet er organisk, og materialet er råt. teak kollektionen kombinerer blødt, stilrent design med smukt teaktræ af højeste kvalitet. Brug dem til at skære og anrette på.
Kom aldrig et teaktræ produkt i opvaskemaskinen. Vask det i stedet i hånden, tør det grundigt af og lad det lufttørre helt, inden du sætter det væk. For at undgå udtørring bør træet regelmæssigt behandles med olie - vælg altid en olie, som er egnet og godkendt til kontakt med fødevarer. Dårlig lugt fjernes nemt ved at strø en skefuld groft salt ud over skærebrættet, som herefter gnides med en halv citron.